Har du en masse film liggende på din computer som du gerne vil streame til din iPhone når du f.eks. sidder i bussen og keder dig? Ville det ikke være perfekt med et afsnit af Simpsons mens du sidder i bussen? jo, det tænkte jeg nok det ville.

Sådan gør du

Programmet du skal bruge til dette formål hedder Air Video. Det koster 18kr, hvilket måske kan synes af meget. Men det er pengene værd med den funktionalitet du får. Det første du gør er at installere Air Video hvor du så skal ind og indstille et par ting. Men vent dog lige lidt med det, installer lige deres server software først der hedder Air Video Server. Dette skal du bruge til at fortælle din iPhone app hvad du vil dele mellem din computer og din iPhone. Jeg har lavet links til de programmer du skal bruge i slutningen af denne artikel.

Step-by-step

Når begge programmer er installeret er det bare at sætte dem op i følgende rækkefølge:

  1. Konfigurer Air Video Server ved at gå ind under Shared Folders og tilføj de videoer som du vil streame til din iPhone
  2. Gå dernæst ind under remote og sæt et flueben ved “Enable access from Internet” og noter den pinkode som der står, den skal du bruge lige om lidt på din iPhone
  3. Nu loader du Air Video på din iPhone og trykker på plus knappen for at tilføje en server
  4. Her er det nemmest at vælge “Enter Server PIN” og skrive den pin kode fra Air Video Server fra #2
  5. Nu skulle du være køreklar både hvis du vil streame via dit lokal netværk og mens du sidder i bussen f.eks.

Min generelle oplevelse har været meget positiv, både via WiFi og 3G, det er dog klart en hurtigere oplevelse via WiFi. Dette er jo også klart når programmet skal streame video til din iPhone, for ikke at tale om at konvertere on-the-fly. Programmet kan konvertere mange af de video formater der findes derude, dette betyder at du kan afspille video på din iPhone som du ikke kunne før. Med det taget i betragtning er det imponerende at det kører så godt som det rent faktisk gør.

Husk at klikke på Facebook like knappen hvis du synes om denne artikel.

Gorilla like:

  • det virker bare
  • nemt at indstille
  • god ydelse også via 3G

Gorilla dislike:

  • ringe understøttelse af subtitles

Gorilla judgement

iPhone App: Air Video

Air Video Server: Windows / Mac


Tags:, ,

2 Responses to “Stream film til din iPhone”

  1. Voetmann says:

    Det er et fund til de penge. Det ville det også være hvis det kostede 200kr. Det virker bare. Hvis filmen er i divx, så live-converterer den bare som var det en mp4, der lå på din iPhone. Jeg har prøvet det i en måned nu, og det kører bare ;o)

  2. Silverback says:

    Ja det er bestemt pengene værd, 18kr er jo ingenting iforhold til alt den funktionalitet man får til sin lille iPhone og faktisk også iPad hvis man har sådan en.

Trackbacks/Pingbacks

  1. Stream film fra din iPhone - [...] det ikke være genialt at kunne streame film fra din iPhone? Det kan nemt lade sig gøre ved at …

Skriv kommentar